Terapiformer og metoder

Som beskrevet er min behandlingsmæssige tilgang præget af mit ønske om at møde det enkelte menneske, hvor det er. Det betyder, at jeg benytter mig af en række teorier og praktikker. Det hedder med et fagudtryk, at jeg er eklektisk funderet; jeg er således oprindeligt kognitivt skolet, har fået det systemiske med mig og med tiden tillagt mig også dynamiske aspekter, sidstnævnte bl.a. i legeterapierne og den mere kropsligt og følelsesmæssigt forankrede terapi.

Kognitiv
Den kognitive metode er en af psykoterapiens hovedretninger. Denne tilgang anses for at være en meget specialiseret terapiform, idet den indebærer en række specifikke fremgangsmåder rettet mod den enkelte psykiske lidelse. 

• Kognitiv terapi fokuserer på de negative mønstre klienten lever sit liv efter, dennes uhensigtsmæssige tankemønstre, negative automatiske tanker og ”kognitive forvrængninger”. Terapien er løsningsorienteret og målrettet klientens symptomer, idet der bl.a., i samarbejde, aftales overordnede mål og konkrete delmål, samt hjemmearbejde, hvor nye strategier og tankegange trænes på hverdagsniveau. Der kan indgå Mindfulness- øvelser. 

• Social færdighedstræning og adfærdsterapi er del af den kognitive terapi, og sigter primært mod klientens uhensigtsmæssige adfærd, og de faktorer i miljøet, der fastholder denne. I terapien etableres og trænes løbende nye strategier, således at uhensigtsmæssige reaktionsmønstre ændres. 

• I den kognitive terapi indgår ofte også psykoedukation. Dvs. regulær undervisning (edukation) af klienten, hvor denne undervises i årsag, forløb og behandlingsmuligheder i fht. egne vanskeligheder. 

Psykodynamisk
Den psykodynamiske terapi tilhører en anden af de oprindelige psykoterapeutiske hovedretninger, nemlig den psykoanalytiske. Terapien orienterer sig mod den tidlige opvækst, herunder også den tidlige tilknytning mellem mor og barn. Behandlingen kan således indebære et tilbageblik på tidligere udviklingstrin, for at reparere og bearbejde. Den dynamiske terapi er bl.a. optaget af at undersøge klientens bevidste og ubevidste følelser og behov, samt overføringen af følelser mellem klient og terapeut. Den sigter i højere grad mod at undersøge og forstå, end mod at handle.

• En grundantagelse i den psykodynamiske opfattelse er, at ubevidste psykiske processer påvirker menneskets adfærd og er en styrende kraft i dets udvikling.

​

• En anden grundantagelse er, at barndommens erfaringer lever videre i nuet og har betydning for dannelsen af den voksne personlighed.

​

• Legeterapien er én udgave af den psykodynamiske terapi. Hvor voksne mennesker ofte formidler vanskeligheder gennem samtale, flydende frie associationer, drømme og fantasi, foregår kommunikationen mellem barn og terapeut ikke blot via samtale, men i høj grad også gennem leg og motorisk udfoldelse, hvilket er hensigtsmæssigt, hvis ordene ikke slår til. Legeterapien foregår i et særligt indrettet legerum, der bl.a. indeholder en sandkasse og det såkaldte Erica-materiale, som er et standardiseret legemateriale, bestående af 360 nøje udvalgte legeting.

​

• Somatisk psykologi er en anden psykodynamisk orienteret tilgang. Retningen er optaget af, hvorledes vores opvækst og de tidlige/løbende livserfaringer, vi gør os, er med til at danne struktur og form i vores personlighed, dette både helt konkret i vores krop, men også i vores tankemønstre, samt følelsesliv og reaktionsmønstre. Tilgangen sigter mod en mere kropslig og følelsesmæssigt funderet behandling, rettet mod at forstå og forløse bl.a. indre spændinger og uforløste følelsesmæssige problematikker, for således at bedre kontakten til sig selv. 

Systemisk teori
Den systemiske teori ser på verden i helheder, relationer og sammenhænge, og ikke som bestående af enkeltdele: Vi er alle en del af andre systemer, hvor det at ændre ved én brik, ændrer noget for alle øvrige implicerede. Verden udgøres således ikke af een objektiv og sand virkelighed, men mange sandheder og fortællinger. Målet er således at skabe mening og sammenhæng i hele systemet.

​

• Systemisk supervision er en supervisionstilgang, der bl.a. indebærer, at alle i en gruppe deltager i supervisionen. Der er således ikke blot en klient og terapeut, men også et reflekterende team. Hele systemet arbejder og bidrager. Tilgangen bestræber sig på at være nysgerrigt undersøgende og anerkendende. Der stilles spørgsmål, og udtalelser formuleres ofte i hypoteser som forslag til nye perspektiver og evt. fremtidige strategier. Supervisionerne indebærer en forholden sig til både empatiske, analytiske og handlingsorienterede overvejelser, for at ”komme hele vejen rundt” om sagen. 

​

• Den familiedynamiske tilgang indebærer, at den basale enhed for undersøgelse og behandling er relationen, ikke individet. Adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder ses således som symptomer på noget, der foregår i systemet og relationerne, ikke bare i det enkelte individ. I behandlingen af et barn, er det således yderst vigtigt at komme omkring alle de kontekster og systemer, barnet bevæger sig i, det være sig både familien, skolen og fritidsliv. Ved at få de omgivende systemer i tale, ændres ikke blot barnet, men hele systemet